Ok. Jeg drikker ikke kaffe, men jeg har mere end 18+ års erfaring med personlig udvikling, selvledelse og forandringsarbejde (der virker).

Du kan plukke alt det ud af min hjerne, DU har brug for... og det eneste du behøver at gøre, det er at gi' mig en kop te!

Hvorfor skal du gi' mig en kop te?
Sidder du fast, eller kører du rundt i hamsterhjulet? Gør du alt det du godt ved, du ikke skal gøre, eller har du bare brug for et kærligt spark i måsen, så er jeg klar... hvis du er villig til at arbejde for det.

Alle forandring starter i tankerne, og har du allerede fået hjælp, der ikke virkede, er det (sansynligvis), fordi der er fokuseret mere på dine handlinger end på dine tanker. Alle vaner, uhensigtsmæssige mønstre og mentale blokeringer kan ændres. Det er det, jeg er god til, og det er det, jeg gør, så du begynder at få de resultater, du drømmer om.

Jeg tror på, at du har alle svar og løsninger selv. Det er min opgave at navigere igennem de (mentale) blokeringer, der gør, at du ikke selv har fundet dem (endnu). Når det er gjort, får du de (mentale) værktøjer, du måske føler, du mangler og for at få værktøjerne ind på rygraden, kommer du til at arbejde for det. En uge efter vores samtale, har vi en kort opfølgning på telefon (hvis du har brug or det), så du er sikker på, at du får det resultat, du er ude efter.

Det du skal vide om vores kaffemøde er:
- Du kommer til at arbejde, før vi mødes
- Vi kommer til at drikke kaffe hos mig i Måløv (eller vi kan tage snakken via Skype)
- Du vil have min fulde opmærksomhed uden forstyrrelse af email, SMSer, telefoner osv.
- Det er ikke alt, der kan fikses på en enkelt samtale

Vores samtale kommer til at tage fra 60-90 minutter. Måske en lille smule kortere... måske en lille smule længere, men når vi afslutter får du:

1. Mindst én løsning på, hvordan du kommer videre
2. En kort opfølgning ugen efter på telefon (hvis du har brug for det)

Da jeg ikke har oceaner af tid til at drikke kaffe, er der et begrænset antal ledige pladser i min kalender, så hvis du sender mig en email, finder vi en tid, der passer os begge. Det fungerer på denne måde:

1. Du booker en tid (Husk at skrive om vi skal mødes fysisk eller online).
2. Jeg sender dig en bekræftelse via mail
3. Jeg sender dig et link, hvor du kan betale din investering på Kr. 1.795,- Kr. 1.500,- (incl. moms)
4. Du møder op til den aftalte tid på Damholmen 18 i Måløv (eller vi taler sammen online)
5. Vi trækker det beløb, du har indbetalt og du får en faktura via mail

Er du klar så send mig en email!

Til toppen