Da jeg var i midten af tyverne, turde jeg ikke tale med fremmede mennesker. Jeg turde ikke spørge en sød pige, om hun ville med ud på en date og jeg var rædselsslagende ved tanken om, at skulle stå foran en forsamling af mennesker og tale.

Hvis du lige nu sidder og tænker: “Michael. Hvorfor var du sådan en tøsedreng?”, så er det simple svar, at jeg var bedre til at forestille mig, alt det, der kunne gå galt, end jeg var til at fokusere på alt det, der kunne gå godt.

Jeg manglede mod, og det at jeg ikke følte mig modig, det resulterede i en lang række dårlige valg. Fordi jeg ikke turde sige fra og fordi det var nemmere at “flyde med strømmen”, end det var at turde skille sig ud fra mængden.

Tingene ændrede sig den dag, det gik op for mig, at mine børn kopiere mange af de ting, jeg gjorde. Tanken om at de skulle træffe en lang række af de samme dårlige valg, som jeg selv havde gjort, plagede mig så meget, at jeg besluttede mig for at lave det om. Det var i den periode af mit liv, jeg gang på gang hørte “If you tolerate this (then your children will be next)" et utal af gange.

Jeg begyndte at arbejde på at ændre mit mod. Jeg “tvang” mig selv til at tale med fremmede. Jeg fandt modet til at spørge en sød pige, om hun havde lyst til at date, ligesom jeg skrev under på en kontrakt om at levere 2 x 10 afteners undervisning foran en forsamling af mennesker, jeg ikke kendte.

Jeg lavede en liste over ting, jeg ikke turde gøre - og jeg gjorde dem. Uge efter uge og måned efter måned, indtil jeg havde lært mig selv at være modig.

Desværre er der mange mennesker, der (stadig) tror, at de ikke er født modige, ligesom jeg selv gjorde det. De glemmer, at mod er en evne, vi alle kan oparbejde. Det kræver mod (en af paradokserne i livet) at gøre det, men det er det hele værd, når modet indfinder sig.

Mesterbokseren Muhammad Ali beskrev det ganske godt, da han sagde: “Den, der ikke er modig nok til at løbe nogle risiko, kommer ikke til at opnå noget i livet.” Jeg er helt enig med ham. Vi skal alligevel allesamme herfra en dag, så hvorfor ikke bare give den 100% gas, løbe risikoen og mærke livet? Skulle du dumme dig undervejs, kan du jo altid tænke på, at det hele alligevel er glemt om 100 år ;o)

Hvad siger du? Er du enig eller uenig? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder, og synes du om artiklen, vil det være super fedt, hvis du giver den et "like" med på vejen:

Til toppen