Igennem de sidste 20 år har jeg i forbindelse med min undervisning mødt mange mennesker, der gerne ville opnå deres mål, udnytte deres fulde potentiale eller ændre nogle af deres vaner.

Fællestrækkene hos de fleste mennesker, der kæmper for at opnå de ting, de ønsker sig er, at de er alt for gode til at fokusere på deres problemer eller den historik, de har med sig.

Jeg ved ikke, hvem der har fundet på det koncept, men det virker ikke, og det virker ikke, for det du fokusere på skaber en følelse i din krop, som du handler og reagerer ud fra - uanset om du er bevidst om det eller ej.

Derfor saver du den gren over, du selv sidder på, når der er noget, du gerne vil opnå, imens du i dine tanker eller i dine samtaler med andre f.eks. fortæller:

- Hvor hårdt du har haft det
- Hvor svært du har ved at ændre vaner
- Hvor lang tid du har siddet fast
- Hvorfor det ikke er dig, der kan få succes
- Hvad du ikke kan osv.

Når du gør det, vil du have en tendens til at søge efter løsningen på dit problem i bøger, videoer, nyhedsbreve eller ved at få hjælp fra én, der kan hjælpe dig af med problemet. Men der er et paradoks i det, som de fleste overser:

Hvis du prøver at løse et problem, er dit fokus på problemet. Hvis du prøver at ændre din historie, er dit fokus på din historik, og så længe du har det, kommer du til at arbejder hårdere og længere på at få det ændret.

Du har sandsynligvis allerede selv oplevet det mange gange i dit liv, at jo mere du fokuserer på et problem, jo større bliver det. Derfor skal du flytte dit fokus væk fra problemet og væk fra din historik, så du kun fokusere på det, du gerne vil opnå. Når du gør det, forsvinder dit problem eller din historik ikke, men du ændrer dit fokus, så du begynder at finde nye muligheder og løsningerne, der kan få dig videre.

Det er bl.a. derfor jeg har skrevet bogen Følg dit hjerte. Størstedelen af de problemer og den historik de fleste mennesker kæmper med opstår, fordi de ikke lytter til sig selv. Istedet for fokusere de på problemer som:

- Manglende motivation
- Ingen selvdisciplin
- Overspringshandlinger
- For lavt selvværd
- Indre tomhed
- Stress osv.

Problemer som disse er alle symptomer på, at man ikke er i kontakt med sig selv. Det er alt sammen tegn på, at man ikke mærker efter i sig selv, men at man i stedet for lader sig styre at sine problemer, sin historik og en logisk tankegang.

Når du flytter dit fokus fra hovedet og ned i kroppen, så kan du mærke, hvad der er det rigtige for dig at gøre. Når du følger det, får du gnisten og gejsten tilbage i øjnene. Du får lettere ved at gøre det, du beslutter dig for at gøre, fordi udgangspunktet er DIG. DINE mål, DINE muligheder og DIT potentiale.

Nej. Det er ikke nok, at du går og drømmer, håber eller ønsker dig at opnå et mål, at udnytte dit potentiale eller at ændre en vane. Du kommer ikke til at gør det, fordi det lyder rigtigt, eller fordi det virker logiske at gøre det. Du gør det først, når det føles rigtigt, for det er dine følelser, du handler på - uanset om du er bevidste om det eller ej.

Vil du vide, hvordan du gør det, så lad os mødes til Følg dit hjerte Intensive i Herning eller Hillerød.

Til toppen