De fleste af os står overfor flere og flere forandringer i hverdagen. Vi bliver bombarderet med informationer og muligheder, der gør, at mange mennesker og mange virksomheder får mere og mere svært ved at finde ud af, hvad det er, de skal gøre.

Det bliver sværere og sværere for dem at træffe de rigtige beslutninger og valg, for det der er det rigtige at gøre i dag, kan vise sig at være det forkerte allerede imorgen.

Derfor er vi nået til et punkt, hvor vi hver især må gøre op med os selv, om det er forandringerne, informationerne og mulighederne, der hele tiden dukker op i vores liv, der skal styre vores liv. Eller om det er tid til at stoppe op og selv bestemme, hvilken retning vi gerne vil have, vores liv skal bevæge sig i.

Er det de udefrakommende forandringer, der styrer os, bliver vi som et blad, der hvirvler rundt i vinden. Vi følger den retning, som vinden blæser uden noget fast ståsted. Hvis vi samtidig ikke er bevidste om den frygt, tvivl eller usikkerhed, der kan opstå inde i os, når der sker forandringer, kan man nemt komme til at føle sig som et offer for omstændighederne. Specielt hvis forandringerne er nogen, man ikke selv har valgt.

Hvis vi i stedet for stopper op og mærker efter inde i os selv, så vi følger vores hjerte og lytter til vores intuition, når forandringerne sker, så har vi os selv med i det, vi gør. Når vi gør det, er det lettere at navigere rundt i verden, uanset hvor mange forandringer, informationer, muligheder eller udfordringer, vi møder undervejs.

Det største problem er, at mange ikke har forudsætningerne for at gøre det. De krydser fingrene, kaster sig ud i det og håber på at det går. I bogen Den spirituelle leder får du de syv trin, der får dig til at stå stærkere i dig selv, så du står fast, uanset hvilke forandringer du står overfor.

Til toppen